"De, der ikke vil drikke af Mine Sår, skal gå tabt"

(Budskab fra 30. juli 1990 - se nedenfor)

Fr. John Abberton

Publiceret den 15. marts 2006

Hvad betyder disse ord? Vi må se på dem i sammenhæng:

"se på Mine Håndflader, Min Side og Mine Fødder; føl Mine Sår … de, der ikke vil drikke fra Mine Sår, skal gå tabt ..."

Budskabet fortsætter med at tale om "kærlighedskaldet" og vores behov for at svare.

I de to ovenfor citerede linjer beder Jesus os om at se Hans Sår og taler så om at drikke af disse sår.

Vi bør ikke bare forstå "at drikke" som en henvisning til at modtage den Hellige Eukaristi - at drikke det Dyrebare Blod - men i betydningen at "drikke" alt, hvad Han er; alt hvad Han lærer os. Vi bør forstå "at drikke" som at næres åndeligt i vores sjæls inderste. Hvis vi tænker, i mystisk sprog, på at drikke fra "kildevældet", der er Det Hellige Hjerte, da er det ikke blot Jesu Blod, vi modtager, men Helligånden (blodet og vandet, der flyder fra Hans Side, som beskrevet i Johannesevangeliet). På denne måde drikker vi altså af Visdommens kildevæld. Det er "Sårenes" visdom. Vi bliver bedt om at beskue de Hellige Sår. Således kan vi betragte invitationen til at drikke som en invitation til beskuelse. Jeg kommer i tanker om Salme (41) 42;

Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.

Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?

Billedet på rådyret, (eller hjorten), der søger det vældende vand er et klassisk symbol for hjertet (eller sjælen), der søger Gud. Det "rislende vand", der tales om i profeten Ezekiel (se Ezekiel 47), der bliver til en rivende strøm, der flyder ud i havet (ofte som symbol for menneskeheden), og som bringer liv og helbredelse, mens det svulmer, er et billede på den strøm, der flyder fra Kristi side og taler til os om det helbredende Blod, der strømmer fra de Fem Herlighedsfulde Sår. I visse engelske oversættelser, beskrives vandet, der vælder ud under templets tærskel, som vældende over eller fra templets "højre" [right] side. Man tror, at den sårende lanse er blevet stukket ind i højre side af Kristi Legeme, og at lansens spids er gået igennem højre lunge og har spiddet hjertet.

Hvordan vi end tænker på "at drikke fra Sårene", inviteres vi til at åbne vore hjerter for den nåde og det liv, som Kristus udgyder over os fra Korset. Når vi forbereder os til Påsken, kunne dette være et af de Hellige Mysterier, der kan føre os nærmere Den, der taler i budskaberne. "Sårenes visdom" lærer os at leve som disciple for den Herre, der ydmygede Sig til vores frelse.