Vassula Rydén og Sandt Liv i Gud-sammenslutningen har hermed fornøjelsen af at invitere dig med på en pilgrimsrejse til det smukke Ægypten; et land med religiøs betydning, da det var det land, hvor Den Hellige Familie søgte tilflugt for at undslippe Herodes’ tyranni. Ægypten er også et land med bibelske referencer samt landet for de asketiske helgener, der tilbragte deres liv i ørkenen. Det betragtes også som et land med en enestående historisk civilisation og kultur.
“Ægypten, Vi vandrede på din Jord, og røgelse steg op til himlen, mens vi vandrede der: har I ikke læst i den Hellige Skrift: ‘Sendebud vil komme fra Ægypten’1, jamen, vidste du ikke, at Jeg også har salvet dig?2 Min store Kærlighed til dig rækker til himlen; må dine marker fortsætte med at producere føde og holde dig glad;” (Sandt Liv i Gud budskab, 16. oktober 2000)
1 Salmernes Bog 68:31.
2Vor Herre lod mig forstå, at også Ægypten, så vel som det Hellige Land, kunne betragtes som Hellige. Vor Herre lod mig forstå, at Ægypten beskyttede den Hellige Familie, da De måtte flygte dertil. Ægypten gav Dem mad og drikke, men hovedsageligt beskyttede Ægypten Dem, og Gud glemmer aldrig en god handling.”
Glem ikke, at pilgrimsrejserne behager Vorherre; de er hovedsageligt til for, at vores præster kan få en forsmag på den enhed, som Vorherre ønsker. Jeg beder hver forening om at gøre en ekstra indsats for at invitere gejstlige med på denne pilgrimsrejse. De af jer, der ikke har en præst, kunne måske dække omkostningerne for en af vores særligt indbudte. Ethvert bidrag modtages med tak. Jeg har savnet at se jer alle disse år, mens pandemien stod på. Jeg glæder mig til at se jer igen i Ægypten!
Med venlig hilsen, i Kristus,
Vassula
Sidste tilmelding er 15. august

