Alle bydes velkommen til at blive et levende alter for Gud.
Gud kommer ikke med magt for at krænke vores frihed eller for at fordømme os, men han kommer til os ud fra sin grænseløse barmhjertighed med fredsbetingelser. Han kommer for at minde os om, at vi tilhører ham, og at vi skal vende tilbage til ham. Han kommer for at minde os om vores rødder, og at Han er Fader til alle. Han inviterer alle sjæle til sig, så han frit kan give dem den fulde viden om Sin Vilje.
I må have bemærket, at verden i dag vægrer sig ved at prise Gud og i stedet ophøjer sig selv ved at lege Gud. Det ses tydeligt af det, vi hører og ser omkring os, at vi lever i de forudsagte sidste tider, tider med stort frafald, tider med oprør, tider med afvisning af Guds nåde og undere, endda afvisning af Gud Selv.
Som jeg tidligere har sagt, er troen i vores tid stivnet, men Guds Ånd vil uophørligt blive ved med at dale ned over os for at genoplive os og forny os inden Jesu genkomst, sådan som Han har forudsagt.
Jesus Kristus sagde, at det, der sårer Ham mest i vore dage, er den ligegyldighed, som nogle kristne udviser over for Ham. Med andre ord er eftergivenhed, lunkenhed eller selvtilfredshed ting, der er uacceptable for Gud. De værste synder begås mod næstekærligheden. Afvisning af visse mennesker, som vi ikke kan lide, at bære nag, at undlade at slutte fred, at modsætte sig tilgivelse, bitterhed ophobet i os, bagtalelse, fjendtlighed og sladder.
Men på trods af vores elendighed sender Gud dagligt Sin Nådens Ånd over os for at genoplive den blafrende flamme i os, som er ved at gå ud. Vi har virkelig ingen undskyldning, nåden er der. Vi har en lang rejse foran os for at komme til fuldkommenhed og blive genforenet med englene. Men bliver vi ikke dagligt fyldt med Guddommelig Kærlighed? Kan nogen sige, at vi ikke blev kaldet til at blive guder ved delagtighed og guddommeliggjort, når vi dør fra os selv? Kan nogen sige, at de ikke har hørt vores brudgom invitere os til at træde ind i Brudekammeret i Hans Hjerte? Kan nogen sige, at han er blevet holdt udenfor og ikke er blevet inviteret til dette mystiske bryllup og ikke er blevet skænket det mystiske bæger? Kan vi virkelig sige til Gud, at vi ikke har modtaget uudsigelige velsignelser, velsignelser, der overgår enhver herlighed? Kan du sige til Brudgommen: “Jeg er ikke blevet inviteret til denne mystiske forening med Dig?”
Gud bragte de landflygtige tilbage, så hvorfor skulle han glemme dig? Gud ønsker, at du skal tage imod ham, så du kan sige: “Se, jeg er i Guds tjeneste…men jeg er også Hans elskede barn.”
Vor Herre siger i et budskab, at vi ikke skal vente på at blive helgener for at komme til ham, men beder os om at komme, som vi er, så vil Han tilgive vores synder, når vi angrer, og gøre os hellige.
“Du blev skabt af kærlighed til Kærligheden, til at elske din Skaber. Så pris Ham og ær Den, der skabte dig.”
Siger Jesus, at det kun er fra den treenige Gud, vi henter vores liv? Så hvis vi afbryder vores forhold til Gud, så svarer det til, at vi afbryder vores liv. Vores forhold eksisterer, når vi beder, og når vi fordyber os i ham. Bønnen afslører Gud. Herren sagde, at “den sande teologi er fordybelsen i Mig, jeres Gud.” Han minder os om, at vi lever i Gud, vi ånder i Ham, vi færdes i Ham, og vi henter vores liv fra Ham, og at Han er Den, der uophørligt giver sig selv til os for at fuldkommengøre vores sjæl, som er blevet vansiret af alle vores synder. Han er Den, der døde for os, så hvad mere kunne Han have gjort, som Han ikke har gjort?
Han er Den, der beder os om at give os selv mere til Ham, så vi kan modtage mere af Ham. Han er Den, der vil bringe os i guddommelig forening med Ham og vil fylde os med sit ophøjede lys, så vi bliver fyldt med den absolutte fylde af deres treenige Guddom.
Kristus forbereder os med denne visdomslære til at være klar til Sin store genkomst. Når Jesus taler om Sin genkomst, som er nær, vil det være med ild. Gennem denne ild vil Gud gøre alting nyt.
““Min genkomst er nær, og jeg giver jer hele tiden tegn for at forberede jer. Kærligheden er på vej tilbage, Jeg er på vej til jer.
Sig mig, når en konge kommer til en by, vil der så ikke være forberedelser på at modtage Ham? Hele byen vil være på den anden ende, og kongen vil sende sine udvalgte og sit kejserlige hof foran sig for at bane vejen for ham og gøre hans stier lige. Han vil sende sine budbringere for at bekendtgøre sit komme. Han vil bede dem om at råbe med høj røst: “Her er jeres konge, jeres konge kommer…”
Det er derfor, jeg før Min Genkomst sender dig foran Mig, Alliancens Ark, Jeg sender dig Apokalypsens Kvinde, den anden Eva, som vil knuse slangens hoved med sin hæl. Jeg sender dig foran Mig, Min Moder, for at åbne en bred hovedvej og jævne den i denne ørken og slutte fred med Mig, din Konge, før Min store genkomst … Jeg sender dig Mine engle for at minde dig om Min hellighed, Min storhed og Min pragt. Jeg sender jer Mine mundstykker til at råbe og forkynde Min Helligånds bryllup på tagene af jeres huse … Snart, meget snart skal Jeg flænge himlene op og komme ned med fuld kraft!” 10.10.90
Som jeg sagde før, kommer Han tilbage med ild. Jeg vil læse budskabet fra 1. juni 2002 for jer. Her er, hvad jeg skrev, og så hvad han svarede:
Jahve kroner Sine Gerninger med Sin godhed,
og overflod strømmer hvor som helst, Han går forbi;
Han overøser os med rigdomme, Han lutrer os som sølv;
Kristus marcherer majestætisk gennem denne ørken,
og Han får Jorden til at ryste
for at bekendtgøre Hans nært forestående tilbagekomst;
Men menneskene har ikke forstået;
nogle siger: “Kristus kommer i kød og ben”;
andre argumenterer grundløst,
“Gud vil komme og knuse Sine fjenders hoveder;”
– men de har ikke forstået Salmerne…
Som et syn i en midnatsdrøm, undrer de sig;
og også i begyndelsen kunne jeg heller ikke forstå,
på trods af at jeg konstant var i nærheden af Ham;
selv da Han holdt min højre hånd for at skrive;
Det står skrevet: ”Herren giver Sine budbringere nyhederne…”
og det gør Han…
(Nu) – Når Guds Fodtrin kommer nærmere og kan høres,
glæder de retskafne sig og jubler og synger af glæde;
de siger: ”bered en vej for Skyernes Rytter,
glæd jer i Kristus, jubl over Hans ankomst!”
I Noahs tid blev himlene til en syndflod ved Din ankomst …
ved Guds ankomst …
men de så Dig ikke i kød og ben …
Og nu vil Jorden blive sat i flammer ved Hans Søns tilbagekomst;
ved Guds komme…
vil Kristus komme ned fra oven;
Ligesom tusinder af myriader af guddommelige vogne
havde Du, Herre, forladt Sinai for at komme til Din Helligdom;
David sagde: ”Gud, Du er steget op i højden og har taget fanger,
Du har taget mennesker som hyldest,
ja, også oprørere til Din bolig, Jahve; …” 2
men de har ikke set Ham i kød og ben …
på trods af, at Han var der …
Når Jahve nærmer Sig de retskafne, og de glæder sig,
ser de Ham ikke i kød og ben…
men Han er der;
Da Han havde stillet Sig Selv i spidsen for Sit folk,
og vandrede igennem ørkenen,
kom Han ikke som kød og ben…
men alligevel var Han der…
og sådan vil det være, når Kristus i vore dage
erklærer, at Hans Tilbagevenden er nær…
himlene og Jorden vil blive sat i flammer
og Han vil vende fædrenes hjerter imod deres børn
og børnenes hjerter imod deres fædre …
og alligevel, vil ingen se Dig i Kød og Ben …
(fordi) Kærligheden vil vende tilbage som kærlighed …
for vi vil alle være i den Sande Gud,
Altopslugende Ild, Treenig og Hellig …
(…) dette vil være vejen for Min nært forestående tilbagekomst … Min tilbagekomst vil forny jer og befri mange af jer for jeres synder; når fornyelsen sker, vil mange af jer blive udstyret med Mig og alle helgener.
Den 18. februar 1993 sagde Herren:
det sjette segl vil snart blive brudt,4 og I vil alle blive kastet ud i mørke, og der vil ikke være noget lys, for røgen, som vil strømme ud af Afgrunden, vil blive som røg fra en kæmpestor smelteovn, så solen og skyerne vil blive formørket af den; 5 og ud af Mit Retfærdighedsbæger vil Jeg lade jer ligne slanger, hugorme, Jeg vil lade jer kravle på maven og spise støv6 i disse mørke dage; Jeg vil presse jer ned til jorden, for at minde jer om, at I ikke er bedre end hugorme … I vil kvæles og undertrykkes i jeres synder;
i Min vrede vil Jeg træde jer ned, nedtrampe jer i Min vrede! forstår I? Mine fire engle står nu ængsteligt omkring Min Trone og venter på Mine ordrer; når I hører tordenskrald og ser lynene, så forstå, at Timen for Min Retfærdighed er kommet; Jorden vil ryste, og som et stjerneskud vil den rotere fra sin plads,7 og fjerne bjerge og øer fra deres pladser; hele nationer vil blive opslugt; himlen vil forsvinde som en skriftrulle, der ruller op,8 som du så det i din vision, datter 9 vil en stor pine overgå alle beboerne, og ve den vantro! hør Mig: og hvis mennesket siger til dig i dag: ”ah, men Den Levende vil have Barmhjertighed med os, din profeti er ikke fra Gud, men fra din egen ånd”, så sig dem: selv om I anses for at være levende, så er I døde; jeres vantro fordømmer jer, for I nægtede at tro i Min Barmhjertighedstid og forhindrede Min Stemme i at blive udbredt igennem Mine talerør til advarsel og frelse for Mine skabninger, I skal også dø som de onde;
når Mørkets Time kommer, vil Jeg vise jer jeres indre; Jeg vil vende vrangen ud på jeres sjæle, og I vil se jeres sjæl så mørk som kul, I vil ikke blot opleve en sorg som aldrig før, men I vil slå jer for brystet af smerte og sige, at jeres eget mørke er meget værre end mørket, der omgiver jer;
(…) det er, hvordan Jeg skal vise Min Retfærdighed til landene, og alle lande vil føle Min dom, når denne Time kommer; Jeg vil gøre menneskeliv mere sjældent end før; senere, når Min vrede er aftaget, vil Jeg sætte Min Trone ind i hver eneste af jer, og sammen, med én stemme og ét hjerte og ét sprog, vil I prise Mig, Lammet;
(…) Jeg skal vise dig for verden som et tegn på enhed; du bliver modsagt og afvist, men du ved nu hvorfor: fordi enhed ikke er velkommen, ligesom Kærligheden heller ikke er velkommen i mange hjerter; oprigtighed mangler ….
kom, vi, os?